Omsorg med omtanke – Roskilde styrker den mentale sundhed i ældreplejen

Omsorg med omtanke – Roskilde styrker den mentale sundhed i ældreplejen

I takt med at befolkningen bliver ældre, vokser behovet for en ældrepleje, der ikke kun tager hånd om det fysiske helbred, men også om den mentale trivsel. I Roskilde Kommune har fokus på mental sundhed i ældreplejen fået en central plads i arbejdet med at skabe en værdig og helhedsorienteret omsorg. Det handler om at se hele mennesket – og om at give både borgere og medarbejdere de bedste forudsætninger for at trives.
En ny forståelse af omsorg
Traditionelt har ældreplejen haft størst fokus på praktiske og sundhedsfaglige opgaver: medicin, pleje, ernæring og fysisk aktivitet. Men de seneste år er der kommet øget opmærksomhed på, at trivsel og livskvalitet i lige så høj grad afhænger af sociale relationer, tryghed og følelsen af at blive set som et helt menneske.
I Roskilde arbejder man derfor med at integrere mental sundhed som en naturlig del af hverdagen i plejen. Det betyder, at medarbejdere i hjemmeplejen og på plejecentre i stigende grad får redskaber til at spotte tegn på ensomhed, stress eller mistrivsel – og til at tage samtaler, der kan gøre en forskel.
Fællesskab som forebyggelse
Et af de vigtigste elementer i arbejdet med mental sundhed er at styrke fællesskaberne. Mange ældre oplever, at sociale relationer bliver færre med alderen, og at hverdagen kan føles ensom. Derfor har Roskilde sat fokus på aktiviteter, der bringer mennesker sammen – både på plejecentrene og i lokalområderne.
Det kan være alt fra fællesspisninger og musikarrangementer til gåture, kreative værksteder og samarbejde med lokale foreninger. Fælles for initiativerne er, at de skal skabe nærvær og give beboerne mulighed for at deltage på egne præmisser. For nogle handler det om at være aktiv og social, for andre om blot at være en del af et fællesskab, hvor man føler sig velkommen.
Medarbejdernes trivsel i centrum
Mental sundhed i ældreplejen handler ikke kun om borgerne – men også om dem, der yder omsorgen. Plejearbejdet kan være både fysisk og følelsesmæssigt krævende, og derfor er medarbejdernes trivsel en afgørende faktor for kvaliteten af plejen.
I Roskilde har man i de senere år arbejdet med at skabe en kultur, hvor det er naturligt at tale om arbejdsglæde, stress og følelsesmæssige udfordringer. Det sker blandt andet gennem supervision, kollegiale netværk og fokus på ledelsens rolle i at skabe et trygt arbejdsmiljø. Når medarbejderne trives, smitter det af på borgerne – og omvendt.
Samarbejde på tværs
En vigtig del af indsatsen er samarbejdet mellem forskellige faggrupper og aktører. Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, terapeuter og frivillige arbejder tæt sammen for at skabe sammenhæng i borgernes hverdag. Samtidig inddrages pårørende i højere grad som en aktiv del af omsorgen.
Roskilde har også haft fokus på at samarbejde med lokale kulturinstitutioner og civilsamfundsaktører. Biblioteker, museer og foreninger kan bidrage med oplevelser og aktiviteter, der stimulerer både krop og sind – og som giver ældre mulighed for at være en del af byens liv.
Teknologi med mennesket i centrum
Digitalisering og velfærdsteknologi spiller en stigende rolle i ældreplejen, men i Roskilde lægges der vægt på, at teknologien skal understøtte – ikke erstatte – den menneskelige kontakt. Digitale løsninger kan hjælpe med struktur, kommunikation og tryghed, men det er stadig relationen mellem mennesker, der skaber den største forskel.
Derfor arbejdes der med at finde balancen mellem effektivitet og nærvær. Teknologien skal frigøre tid til samtaler, omsorg og fællesskab – ikke tage den fra dem.
En helhedsorienteret tilgang til sundhed
Når fysisk og mental sundhed tænkes sammen, skabes der bedre forudsætninger for et godt liv – også i alderdommen. Roskilde viser, at det er muligt at skabe en ældrepleje, hvor omsorg og omtanke går hånd i hånd. Det kræver samarbejde, åbenhed og vilje til at se sundhed som mere end fravær af sygdom.
Med fokus på trivsel, fællesskab og medarbejdernes arbejdsglæde er Roskilde et eksempel på, hvordan en kommune kan arbejde målrettet for at styrke den mentale sundhed i ældreplejen – til gavn for både borgere og ansatte.










